HvadHvemnavnNav
Instruktørens dag
DANSKE FILMINSTRUKTØRER
Nørre Voldgade 12, 2. th
1358 København K

T: + 45 33 33 08 88
E: mail@filmdir.dk

W: www.filmdir.dk 
- tilbage
3 medlemsarrangementer i foråret

Der er mange spændende emner at tage på, når man skal sætte fokus på instruktørens arbejde. Vi har her i foråret valgt at invitere til de 3 følgende medlemsaftner :

Hvordan debuterer man med sin første spillefilm.
Hvordan undgår jeg de mange faldgrupper og kommer helskindet igennem som debuterende instruktør? En gruppe erfarne og nye spillefilmsinstruktører fortæller om deres erfaringer med at debutere. Om samarbejder, filmprocesser, lanceringsstrategier, distributions - og kontraktforhold og final cut.

De nye selskabskonstruktioner.
Hvor er det bedst at lave sin film? Er det på et stort selskab med masser af mammon i ryggen eller er det bedre på et lille selskab med ildsjæle og frihed med mindre økonomi? Hvilke fordele og ulemper er der? Om ejerskab, rettigheder, styring af økonomi, risici og samarbejde med distributør, DFI, biografer. Vi vil præsentere 3 forskellige og uafhængige selskabsmodeller for jer.


Forhandlingsteknik.
Hvordan forhandler man? Vi forhandler hver eneste dag som instruktører, både om økonomi og om tid. Vi har inviteret to spændende oplægsholdere, der vil gennemgå principperne for en god forhandling og viser hvordan man gør. En forhandling er en evne man kan træne og en teknik man kan lære. Instruktøren kan drage stor nytte af forhandlingsteknik både i forhold til producenter, filmhold, filmkonsulenter, søge fonde mm.